Tømning af septiktanke i foråret 2011.

Bornholms Regionskommune har entreret med firmaet Bornholms Kloakservice, til at foretage de obligatoriske tømninger af septiktanke hvert andet år. Denne tømning vil blive foretaget i 2011, efter annoncering i dagspressen.

Grundejerforeningen vil derfor ikke arrangere nogen fællestømning af septiktanke i foråret 2011.

Grundejerforeningen har indgået en aftale med Ø-slam Kloakservice, v/Anders Ipsen, Kirkevej 21, Åkirkeby, mobiltelefon nr. 24843201, www.o-slam.dk om, at firmaet vil foretage eventuelle ekstra tømninger af septiktanke i 2011. Disse tømninger bestilles af ejerne selv, evt. via firmaets hjemmeside. (Oplys ved bestilling, at I er medlem af Grundejerforeningen Strandstâuan, og Jeres e-mail adresse. I vil ved telefonisk bestilling blive bedt om at fremsende en e-mail til firmaet, så de på den måde kan få Jeres e-mail adresse.

Ved bestilling af ekstratømning i 2011, skal grundejerne huske:
- At dæksel skal være gravet fri og tanken let tilgængelig.
- At dæksel ikke må veje over 50 kg.
- At adgangsvejen skal være 3 meter bred og 4 meter høj.
- At afstanden fra kørefast vej til tanken højst må være 45 meter.

Ejeren vil blive faktureret direkte fra Ø-slam for de udførte opgaver.

Septiktanken vil normalt blive tømt og efterfyldt med rejektvand. (Rejektvand er det vand, der er blevet siet og renset for faste bestanddele og fedt fra tankens indhold. Rejektvandet udgør ca. 90 % af tankens oprindelige indhold. Det vil sige at Ø-slam medtager 10 % af tankindholdet til destruktion).

Hvis tanken ikke ønskes efterfyldt med rejektvand, men tømt helt, så koster det ud over prisen for tømningen ca. 48 kr. pr. m³ (60 kr. pr. m³ inkl. moms) tankvæske, der medtages af Ø-slam.

Prisen for tømningen er 715,- kr. (893,75 kr. inkl. moms), forgæves kørsel kr. 350,- (437,50 kr. inkl. moms). Bestilles tømningen til foretagelse i weekenderne koster det ekstra 400,- kr. (500 kr. inkl. moms)

Ønskes kloakledning spulet, eller sivedræn spulet igennem, kan dette gøres til 100 kr. (125 kr. inkl. moms) i samme forbindelse. (Dette er en særlig pris for foreningens medlemmer)

 

(Revideret februar 2011)

 

Tilbage til menu